Velkommen til KLIXBUELL.DK
Frederiksbergs historie
Søndagen blev tilbragt i behageligt selskab med familien Gejel og Mylius Thomsen samt en hel masse andre.
Dagens tur havde til formål, at fortælle historien om Fredriksberg med hovedvægten lagt på underholdnings branchens udvikling. Det være sig udskænkningssteder og anden folkelig forlystelse. Et mere dyster islæt var da vi nåede frem til stedet hvor den Franske Skole lå indtil 21. marts 1945. Ved gudernes ugunst styrtede et Mosquito fly ned tæt ved den franske skole, og et efterfølgende fly kastede derfor sine bomber mod skolen. På skolen omkom 86 børn og 18 voksne og i et nærliggende hus 11 personer.
Turen blev afsluttet på Bastholms Vinstue med en omgang mørbradgryde.
Billeder fra dagens tur: Frederiksberg
Metrokoncet 2. maj 2012![]() Ikke alene har ugen budt på et par fridage; men den har også bragt os sæsonens sidste Metrokoncert. En fantastisk oplevelse, hvor vi hørte Dvořák's Symfoni nr. 9 eller som den populært kaldes "Fra den nye verden". Det var - bortset fra alle hostene - helt igennem storslået. Dirigenten Joshua Weilerstein, en ung knøs på 24, styrede med fast og sikker hånd DR Symfoniorkestret gennem symfonien. Ikke et øje var tørt, og både orkester og dirigent blev belønnet med publikums store begejstring. Skulle du være interesseret i at læse mere om Dvořák's Symfoni nr. 9 og Joshua Weilerstein kan du få din lyst styrret her. Senest opdateret (Søndag, 06. maj 2012 16:19)
I wish that I could fly....Hold da op. Det var en god oplevelse. En flyvetur uden flyver, eller hvad der kaldes indoor skydiving. Det var hvad der stod på menuen under underholdning på gårsdagens julefrokost. Jo, jo, den er god nok der står julefrokost. En af vores leverandører syntes, at der sker så meget i december, så de har valgt at lægge julefrokosten i marts, og i går skulle vi altså en tur ud til Copenhagen Air Experience og "flyve". Ind i en lodret vindtunnel, og så prøve at ligge og holde balancen på en luftsøjle der kommer mod dig med 200 km/t. Det er ikke nemt; men det lykkedes da et par gange at komme helt til tops. Et sådant arrangement bestod af to ture af hver to minutter, og selv om det ikke lyder af meget, så er det rigeligt. Der bliver belastet musker og sener i kroppen man slet ikke vidste var der inde bag al fedtet. Se en video af min "flyvetur" her: Flyvetur Schuberts Symfoni nr. 7Onsdag den 22. februar gik ture atter forbi Koncerthuset. Der var dømt Metrokoncert. Dagen musik var en af Schuberts ufuldendte symfonier. Heldigvis havde han da lavet skelettet, så andre kunne gøre den færdig for ham. Dirigenten indledte koncerten med en god og humoristisk gennemgang af stykkets historie, og så var det ellrs bare med at lytte på symfoniens fire satser. Læs mere om musikken og dirigenten her:
J. Edgar![]() Onsdag var vi igen en tur forbi Kastrup Bio. Denne gang skulle vi se Clint Eastwoods film om J. Edgar Hoover. En god portræt film om en af U.S.A's på mange måder store mænd; men samtidig en sur fætter, der ikke skyede nogen midler for at nå sin mål. Senest opdateret (Søndag, 29. januar 2012 12:27) |





